Hvad er en ‘Wedding Favor’ og hvad kan man give sine gæster?

F

lere og flere vælger at give deres gæster en lille wedding favor, eller gaveæske som det også kaldes på dansk. Hvorfor man vælger at gøre det, tror jeg der er forskellige grunde til, men jeg tror de fleste vælger det, for at sige tak til sine gæster og vise dem, hvor taknemmelig man er, for at de vil fejrer ens store dag med én. Jeg vil gerne understrege, at der stadig er mange, som ikke gør det, og jeg mener, at det er helt op til det enkelte par at beslutte, om de vil lave en lille “wedding favor” til sine gæster – det er bestemt ikke noget, man skal føle at man skal give.

Men, hvis man gerne vil give en lille gave til sine bryllupsgæster, hvad skal man så egentlig putte i sin lille “wedding favor”? Der er egentlig ikke noget rigtigt eller forkert svar til dette spørgsmål. Alt kan i princippet blive lagt i den lille gaveæske eller pose, men jeg synes nu alligevel, at man skal tænke lidt over, hvad man lægger i og hvorfor. For mig er det vigtigt, at den lille gave til bryllupsgæsterne repræsenterer brudeparret, og man som gæst udemærket forstår, hvorfor gaven indeholder lige netop disse ting. Det skal være et godt minde om jeres store dag.

Jeg havde engang et brudepar, som gerne ville matche både bruden og gommens interesser og vi endte med at lave en lille æske, hvor der var følgende indhold i:

En lille pose med hjemmebag, en lille flaske whisky, en lille hånddesinficerende og til sidst et lille hjemmelavet hæfte med deres yndlings citater fra deres yndlingsfilm

Dette indhold kræver måske lidt baggrundshistorie: Bruden elskede at bage og man var garanteret hjemmebag når man kom på besøg, eller bruden slog et smut forbi én. Bruden havde selv bagt små hjerter, som hun havde dekoreret med deres initialer. Gommen elskede whisky, så vi havde fundet en lille flaske af en af hans yndlingswhisky og lavede en lille seddel, hvor der stod “take a shot, we tied the knot”. De synes, at hånddesinficerende også passede på dem og på flasken havde vi lavet en label, hvor der stod deres navne og dato for deres bryllup.

Dette var blot ét eksempel på, hvordan man kan gøre sine små gaver ekstra personlige og unikke. Nedenfor har jeg lavet en liste over nogle af de ting, som jeg tænker, kan give inspiration til, hvad man kan lægge i sin lille gaveæske eller “wedding favor” som jeg kalder det. Udover gaveæsken har jeg også lavet en lille liste til et såkaldt “Tømmermands-kit”, som kan gives til gæsterne kort før festen stopper, eller hvis de overnatter på stedet kan kittet ligge klar på deres værelser.

Gaveæske / Wedding Favor:

  • Tændstiksæsker med billede på eller I kunne skrive “the perfect match”, eller “I met my match”
  • Små bolcher eller mintpastiller (I kunne skrive “mint to be”)
  • Små poser med te (Evt. med teksten “the perfect blend”)
  • Små poser med kaffe (Her synes jeg denne tekst er virkelig sød og festlig “grounds for celebration”)
  • En lille flaske med jeres yndlingsdrik; vodka, whisky, rom, gin etc. – behøver ikke være alkohol
  • Hjemmebag
  • En lille plante (En lille tekst med ordene: “Let love grow)
  • Golfbold, pool-kugle, eller hvad I nu godt kan lidt at spille
  • 5 mandler (I kunne skrive “For lykke, sundhed, rigdom, frugtbarhed og et langt liv” – se evt. mit indlæg om “Traditionen om de 5 mandler“)
  • En lille flaske eller æske med jeres yndlings krydderi (I kunne skrive “Thank you for spicing up our perfect day”)
  • En lille magnet med jeres yndlings quote eller et billede af jer
  • Læberpomade
  • Et lille shot glas (En lidt sjov tekst, som f.eks.: “Shots and kisses from Mr. & Mrs ____”)
  • Hånddesinficerende
  • Et lille glas hjemmelavet marmelade (I kunne skrive “spread the love”)
  • Et lille stearinlys
  • En nøglering (Evt. med et billede eller datoen for jeres bryllup på)
  • En lille æske med jeres yndlingssæbe
  • En lille oplukker (I kan enten vælge at have jeres initialer, jeres navne eller datoen for jeres bryllup på den)

Tømmermænds-kit:

(I kunne skrive “In sickness and in health…” eller “Love is the best medicine”)
  • Panodil’er
  • Plaster med tekst (evt. til de ømme fusser)
  • En flaske vand (evt. med lidt tekst på f.eks. “kærlighed og kildevand”)
  • En lille flaske cola med gæstens navn på eller jeres initialer eller navne
  • En chokoladebar, chips eller anden form for snack (I kan evt. vælge jeres yndlings)
  • Tyggegummi eller tic tac
  • Solbriller (Evt. med navn på gæsten eller jeres bryllupsdato)
  • En lille æske med saltet nødder (Evt. i en pose med jeres initialer)
  • En lille flaske med Bloody Mary
  • En lille hånddesinficerende

Jeg håber dette gave lidt inspiration, til alle jer som enten er igang med, eller skal til at igang med at lave jeres lille “wedding favor”. Alle citaterne kan jo altid oversættes til dansk, hvis man ikke ønsker det så “internationalt” – det er jo helt op til jer og hvem I også inviterer.

Dette er jo ikke en endegyldig liste, og jeg er sikker på, at der er mange af jer, som sidder og har mange flere gode ideer. Så, hvorfor ikke dele dem med os andre?

Kommentér gerne i kommentarfeltet nedenfor med dine ideer, og giv inspiration til andre 🙂

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

.cata-page-title, .page-header-wrap {background-color: #e49497;}.cata-page-title, .cata-page-title .page-header-wrap {min-height: 100px; }.cata-page-title .page-header-wrap .pagetitle-contents .title-subtitle *, .cata-page-title .page-header-wrap .pagetitle-contents .cata-breadcrumbs, .cata-page-title .page-header-wrap .pagetitle-contents .cata-breadcrumbs *, .cata-page-title .cata-autofade-text .fading-texts-container { color:#FFFFFF !important; }