Sådan finder du din vielsesring

D

et er en stor og oftest svær opgave at finde den helt rette vielsesring – det er jo ringen du skal gå med forevigt. Derfor skal det også være en stor beslutning, for den betyder så utroligt meget, og kommer til at symbolisere en uendelige kærlighed til hinanden. Jeg har nedenfor givet mine 5 råd til, hvilke tanker du kan gøre dig, når du skal ud og finde din vielsesring.

1

Til at starte med er det en rigtig god ide at gøre dig nogle overvejelser om, hvilket slags metal du ønsker ringen skal være. Du kan i princippet vælge lige netop den ring du drømmer, men de mest almindelige vielsesringe er lavet i enten guld, hvidguld, sølv og platinum. Derudover er farven ‘rosegold’ eller rosaguld også kommet mere og mere frem de seneste år.

Måske ved du ikke helt hvilken farve, som passer bedst til dig, så jeg anbefaler, at du tager ud i en guldsmedeforretning og prøver lidt af hvert. Det er en nem og hurtig måde at finde frem til, om det skal være guld, hvidguld eller måske rosegold, som er en farve, jeg ser flere og flere vælge.

Udover at du skal vælge hvilken farve, som du synes, der klæder dig bedst, så skal din store kærlighed naturligvis gøre det samme. Mange vælger samme farve, men det er absolut ikke en regel at din og din kommende mands vielsesring skal matche i farven og metal. I skal vælge den ring, som matcher jer og jeres individuelle personligheder – husk, det er jer, som skal gå med den resten af livet, så det vigtigste er, at I føler, at ringen passer til lige netop jer, også selvom ringene måske ikke matcher.

2

Når du har valgt farven på din vielsesring, kan du begynde og overveje bredden på den. Der er ingen regel om, hvor tyk eller tynd din vielsesring skal være, og blot fordi du vælger en smal ring, betyder det ikke nødvendigvis at din kommende mand også skal vælge det. Igen gælder samme “regel” som nævnt ovenfor; I kan sagtens have forskellige størrelser på jeres ringe, ligesom I kan vælge en ring i forskelligt metal

 

3Det er måske et råd, som skal bruges lidt tidligere i beslutningsprocessen, men det kan være en god ide også at tænke over, om du ønsker at kombinere din forlovelses- og vielsesring. Når man gør det, så vil du tilføje en lille fin ring, også kaldet ‘wedding band’ som vil sidde ved siden af din forlovelsesring, så begge ringe sidder på samme finger. Du kan også vælge at have din vielsesring på din ene finger og din forlovelsesring på den anden. Her er der igen ingen regler for, hvad man skal gøre. Jeg ser en større tendens til, at flere drømmer om en forlovelsesring, som vi ser fra USA, med en stor diamant og så tilføje et wedding band som vielsesring.

4Skal din vielsesring være med eller uden sten? Nogle vælger kun at have sten i forlovelsesringen og så have en helt blank vielsesring, hvorimod andre ønsker at tilføje små diamanter til vielsesringen. Det er helt op til dig, hvad du er mest til. Hvis du er tvivl og tænker du muligvis godt kunne tænke dig sten i vielsesringen på et senere tidspunkt, så spørg hos guldsmeden, om det er muligt at vælge en vielsesring, hvor du kan tilføje sten senere.

5

Gravering! Det er for mange en selvfølge, at der skal graveres enten bryllupsdatoen, navne, initialer eller noget andet i vielsesringene. Derfor er det en god ide at fortælle guldsmeden, at du ønsker, at der kan graveres i ringene. Der er nogle ringe man ikke kan gravere i uden at ændre lidt på det indvendige af ringen, og nogle ringe hvor det slet ikke er muligt at få graveret noget i, så husk at fortæl at det er noget du ønsker.

Bonusråd:
Hvilken finger det nu lige man skal sætte vielsesringen på? Der er ikke et rigtigt eller forkert svar, men nedenfor har jeg beskrevet, hvorfor nogle vælger den højre hånd, og hvorfor andre vælger den venstre:

Vielsesringen på højre hånd: en gammel tradition siger, at man skal bære ringen på højre hånd, fordi det er denne hånd, som man afgiver troskabsed med.

Vielsesringen på venstre hånd: en anden tradition siger, at man skal bære ringen på venstre hånd, fordi man tidligere har troet, at en blodåre løber fra venstre ringefinger og direkte til hjertet: vena amoris. (Det er, desværre, bevist, at der ikke løber en sådan blodåre) – men traditionen hænger ved, og uanset hvad, synes jeg, det er en romantisk tankegang.

Vælger du at sætte vielsesringen sammen med forlovelsesringen som f.eks. ved brugen af et wedding band, vil det oftest være på venstre hånd, hvor de fleste allerede har sin forlovelsesring.


Det var mine 5 råd til dig (+ bonusråd), som skal ud og finde din vielsesring. Brug det du føler giver mening for dig, og smid endelig en kommentar nedenfor hvis du har spørgsmål eller tilføjelser 🙂

 

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

.cata-page-title, .page-header-wrap {background-color: #e49497;}.cata-page-title, .cata-page-title .page-header-wrap {min-height: 100px; }.cata-page-title .page-header-wrap .pagetitle-contents .title-subtitle *, .cata-page-title .page-header-wrap .pagetitle-contents .cata-breadcrumbs, .cata-page-title .page-header-wrap .pagetitle-contents .cata-breadcrumbs *, .cata-page-title .cata-autofade-text .fading-texts-container { color:#FFFFFF !important; }