I

år er år 2020, og dermed også det vi kalder skudår – og det betyder at kvinder må fri til mændene. Men hvor stammer traditionen egentlig fra, og hvilken dato er det lige, at kvinderne “må” fri?

Der er sket en udvikling af traditionen, og det kan faktisk være lidt svært at finde ud af, hvornår kvinden må fri, og hvad der sker hvis manden siger nej. Derfor kan I nedenfor læse mere om, hvor det siges at traditionen stammer fra, og hvilken udvikling traditionen har gennemgået over tiden.

Men først skal vi lige have afklaret, hvornår kvinden må fri…

Hvornår må kvinden fri?

Egentlig lyder traditionen på at kvinden må fri d. 24, februar, som oprindeligt var skuddagen. Dog har denne
tradition ændret sig meget, og i nyere tid så er det i stedet blevet d. 29. februar, hvor kvinden må falde på knæ for manden.

Derfor er begge datoer egentlig korrekte, da en tradition har det med at udvikles over tid, og derfor er det ikke forkert, uanset om man mener det er d. 24, februar eller d. 29. februar.

Hvor stammer traditionen fra?

Første oprindelse

Traditionen stammer oprindeligt fra Skotland. I året 1288 regerede dronning Margaret, og hun bestemte at på skuddagen måtte alle kvinder, uanset rang, fri til den mand hun ønskede at gifte sig med.
Allerede her siges det, at hvis manden afviste kvinden, så kostede det ham enten 12 par hvide silkehandsker, en hvid silkekjole eller 12 par silkestrømper.

Denne oprindelse er måske ikke helt korrekt, da dronning Margaret kun var 5 år gammel i år 1288. Dog har traditionen dog hængt fast, uanset om det var hende eller en anden som fandt på den.

Anden oprindelse

Den anden oprindelse som man har ment, at traditionen kunne stamme fra, bygger på historien om de to irske helgener; St. Patrik og St. Brigid. De to helgener besluttede sammen for,, at kvinder i skudåret måtte fri til den mand hun ønskede. I følge legenden skulle St. Brigid have friet til St. Patrik, hvorefter han dog afviste hende og gav hende i stedet en silkekjole.

Der er dog et lille problem med denne legende – de to helegener levede nemlig ikke på samme tid. Dog har traditionen alligevel, på en eller anden måde, fået groet sig fast hos både irer og mange andre folkefærd.

Hvorfor har vi skudår?

Skudåret falder altid hvert 4. år. Uden at gå for meget ned i astronomien, så er grunden til, at vi har skudår egentlig fordi, vi skal have kalenderåret til at gå op med jordens rotation omkring solen, således at det passer sammen.