B
rudetasken er for mange rigtig rar at have med, især pga. det praktiske element i at have en brudetaske. Men, der opstår tit mange spørgsmål når man snakker om at have en brudetaske på den store dag: Hvad skal man så egentlig putte i brudetasken? Hvem skal holde tasken når du går ned ad kirkegulvet? Hvor skal den være resten af dagen?
Jeg har forsøgt at besvare disse spørgsmål nedenfor, og håber det kan give dig lidt hjælp og inspiration med på vejen
Hop direkte til:
Hvad kan man putte i brudetasken?
Det første jeg synes, man skal overveje er, hvad man skal have i tasken. Dette kommer naturligvis an på størrelsen af tasken, og hvor meget man selv føler man har brug for. Jeg har nedenfor lavet 3 forskellige muligheder, som jeg har inddelt i: 1) den lille & klassiske 2) den mellem & elegante 3) den store & praktiske
(En vigtig detalje når man vælger brudetasken, uanset størrelse, er, at en brudetaske ikke nødvendigvis skal være hvid, den kan have alle mulige farver – man kunne f.eks. matche den med farvetemaet til brylluppet eller vælge sin yndlingsfarve)
1) Den lille & klassiske
I denne taske tænker jeg er på størrelse med en klassisk clutch (f.eks. som den I ser på billedet, som kan købes HER) hvor selvfølgelig både form og farve kan variere. I den lille og klassiske taske vil jeg foreslå at putte følgende i:
Talen til din mand: Det er rigtig rart at have talen ved hånden, så man får sagt alt, hvad man gerne vil sige til sin mand
Læbestift, concealer, pudder og mascara: Rådfør dig evt. med ham/hende som lægger din make-up, så du køber de farver, som matcher dig bedst
Parfume: En lille flaske med den parfume du har på er altid rigtig rart at have lige ved hånden
Mobil: Jeg mener kun mobilen skal være i tasken, hvis I har børn der bliver passet, da det altid er rart at kunne komme hurtigt i kontakt med barnepigen. Dog synes jeg egentlig, at det bedste ville være, hvis man havde en søster, tæt veninde eller måske sin bryllupskonsulent, som kan være emergency contact. Det er dog helt op til hver enkelt brud, og man skal altid gøre det, som giver mest ro i maven på sin store dag
2) Den mellem & elegante
I den mellem og elegante taske vil jeg putte alt hvad jeg havde i den lille taske plus følgende:
Kleenex: Kleenex er altid rar at have ved hånden skulle man fælde en glædeståre eller to
Et lille spejl: Hvis der er langt til badeværelset, hvilket der tit er i f.eks. et teltbryllup, så er det rart med et lille spejl ved hånden
Plaster: Man kan nemt komme til at få en lille rift i løbet af dagen
Deo: Går lidt i hånd med parfumen og er også rigtig rar at have med
Panodil’er: Der er ikke noget værre end hovedpine, så et par panodiler i tasken er en virkelig god ide
Nål & tråd: Igen, rigtig rar at have ved hånden skulle der gå en tråd op i kjolen
3) Den store & praktiske
I denne store og praktiske taske, som du kan købe HER, vil jeg putte alt hvad jeg havde i den lille og mellem taske plus følgende:
Flade sko: Det er altid rart at kunne skifte i løbet af natten
Nye strømper: Både nylonstrømper til dig og nye strømper til din mand, når hans er blevet klippet skulle I følge den tradition
Hårspray & hårnåle: Hvis du har sat håret op er det rart hurtigt at kunne redde evt. løse totter i løbet af dagen
Pletfjerner: Åh, en plet på tøjet er ikke sjovt, specielt ikke når man er i centrum (danskvand kan dog også oftest gøre tricket)
Dette var mine foreslag til, hvad du kan putte i brudetasken alt efter størrelse. Du kan jo altid vælge at kombinere listerne (den samlede liste findes nedenfor), så indholdet i tasken er det du finder mest relevant – så brug listerne her på siden som inspiration til din egen brudetaske
Talen til din mand
Makeup
Parfume
Mobil
Kleenex
Et lille spejl
Plaster
Deo
Panodil’er
Nål & tråd
Flade sko
Nye strømper
Hårspray & hårnåle
Pletfjerner
Hvad skal man gøre rent praktisk med brudetasken i løbet af dagen?
Når du ankommer til kirken eller vielsesstedet er her forskellige muligheder:
Mulighed nr. 1: Læg tasken i våbenhuset, eller ved indgang til der hvor du skal vies, hvis ikke du bliver gift i en kirke. Aftal med din Maid of Honor, bedste veninde, toastmaster eller bryllupskonsulent, at han/hun tager den med til festen efter ceremonien
Mulighed nr. 2: Hvis du ankommer i samme transportmiddel, som I skal køre væk i, kan det også være en god idé blot at lade brudetasken blive i bilen – så husker du med sikkerhed at få den med videre
Til selve festen kan du med fordel hænge tasken over din stol, eller lægge den i en vindueskarm (tænk dog evt over om den kan ses i baggrunden, da en taske i baggrunden godt kan ødelægge eventuelle billeder der bliver taget under middagen)
Jeg håber at indlægget har givet inspiration til alle kommende brude, og været med til at fjerne en af de sikkert mange bekymringer og overvejelser der er i forbindelse med planlægningen af jeres bryllup. Har du andre bud på hvad der er vigtigt at få med i tasken, så del endelig med os andre i kommentarfeltet nedenfor 🙂